Lefora Pro Forum
login join
Loading
366 views

Step for step logo

Page 1
1–4
Crew ♠ ♠ ♠ - founder
1106 posts

Step for step logo:
Logoet vi skal lave her, ser sådan ud:

Programmet der bruges er Photoshop, bemærk der kan være lidt forskel på versionerne.

Materialerne du skal bruge er:

Skriften downloader du ved at klikke på billedet af fonten.
---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
SKJOLDET
Start med at fjerne den hvide baggrund inde i selve skjoldet.
Vi skal jo have lavet nogle striber.
Værktøjet du skal vælge er tryllestaven og følsomheden/tolerancen er her 5:


Når du ser den stiplede linie løbe rundt inde i skjoldet, trykker du på delete tasten og baggrunden forsvinder:

TIP: Nogen gange skal man forstørre sit projekt for at se om tryllestaven har mærket ordentligt op eller om følsomheden skal justeres.
Den sorte linie rundt om skjoldet SKAL være intakt, ellers får vi problemer senere, så hvis opmaskningen går ind de sorte pixels i stregen, sæt tolerancen ned og prøv igen.

Baggrunden i skjoldet
Vælg shape værktøjet (firkant) og den første farve du skal bruge (her skal den være grå):


Træk en firkant med shape-værktøjet hen over dit skjold, så det er helt dækket.
Skjoldet forsvinder nu, men det er fordi du lige har tegnet ovenpå, så vi skal lige have flyttet det lag/layer som indeholder den nye shape ned under skjoldet:

Klik på laget der hedder Shape og hold musen nede mens du trækker det ned under skjoldet
Den farve du valgte (grå) fremstår nu som baggrundsfarven i dit skjold.
Dobbeltklik på laget shape

og du får nogle effektmuligheder frem:


Vælg Gradient overlay (klik på selve ordet "Gradient...", så kommer valgmulighederne frem. Hvis du kun klikker i feltet til fluebenet, kommer de ikke frem)
I dropdownboksen Gradient, vælger du den der hedder "Transparent stripes"
Bagefter indstiller du hvor brede dine striber skal være og i hvilken retning de skal vende:

Klik på ok.
Nu skal du vælge farve 2 i dine striber:

Dit skjold har nu fået den baggrund du ville have og nu skal skjoldet gemmes som en jpg-fil.
Dette gør at alle lagene smeltes sammen til ét billede.
Når du har gemt dit skjold, så luk alle filerne i Photoshop,for nu starter vi forfra..;-)

Åben en ny fil der måler 96x96 pixels:

Åben dit skjold du lige har lavet i jpg formatet, træk det over i den nye og tomme fil du lige har åbnet.
Vælg tryllestaven og klik på den hvide baggrund uden om skjoldet:

Igen, som før; tjek lige at indstillingerne i dit maskeværktøj (tryllestav) ikke æder den sorte streg uden om skjoldet.
Tryk på delete tasten, når du er tilfreds med opmaskningen og den hvide baggrund forsvinder:

Nu skal vi have nogen effekter på skjoldet.
Dobbeltklik på laget der indeholder skjoldet:


Vi skal have lidt bevels på, så skjoldet ikke er helt fladt. Ofte er en kontur også pæn, men det afhænger lidt af farverne i skjoldet, så prøv den af og tag den væk hvis det ikke er pænt:

Jeg bruger altid en stor soften-værdi i mine bevels, da jeg ikke bryder mig om hårde kanter på skjoldet.
Nu skal der en skygge på skjoldet, klik på ordet Drop Shadow foroven:


Distance betyder hvor langt fra "papiret" dit billede er. Standard værdien i Photoshop er 5, men jeg sætter den altid til 3. Vi vil have en skygge, ikke et flyvende tæppe, og dropshadows er ofte det der overdrives mest.
Det pæneste er når den kun lige kan anes. Size sætter jeg også til 3, nogen gange helt ned til 2, men det er en vurdering fra logo til logo alt efter hvor meget plads du har rundt om skjoldet.

TIP: Sørg altid for at have lidt plads i bunden og på højre side af skjoldet. Her vil skyggen falde, og hvis der ikke er plads til den vil det være meget tydeligt i det færdige logo. Der vil komme en knivskarp kant og det er ikke pænt.
Klik ok og skjoldet er færdigt...
Billedet

Vi skal nu have pingvinen ind. Den er lidt for stor og vi skal have den hvide baggrund væk:

Vælg "image/image size" i værktøjslinien image foroven og sæt den til 75 pixels i højden. (Plejer at passe ca til et logo)
Når et billede gøres mindre, bliver det ofte lidt grumset, så vælg filter/sharpen/sharpen (se herunder) og se om ikke det blev lidt pænere.
Er det ikke tilfældet, så brug ctrl + z for at tage den væk igen. Men du bør næsten altid bruge filtret sharpen hver gang du downsizer et billede i denne størrelse..


Vælg pileværktøjet (øverst til venstre med et plus ved siden af) træk pingvinen over på skjoldet.
Vælg derefter tryllestaven nedenunder og klik på den hvide baggrund:


Tjek tolerancen/følsiomheden i opmaskningen, så pingvinen ikke bliver amputeret at se på og så der ikke er hvide rester rundt om
Klik på delete tasten og baggrunden forsvinder.

Nu skal pingvinen have lidt bevels og skygger:

Dobbeltklik på laget med pingvinen på og vælg Drop shadow som sættes til 2 i både distance og size:


Klik ok.
TIP: Bevels og shadow skal altid være lidt mindre end du brugte til skjoldet, ellers kommer det til at se lidt voldsomt ud.
Nu skal billedet placeres helt rigtigt og det kan du gøre ved enten at trække i det med musen eller bruge piletasterne hvis pileværktøjet og laget er aktivt.
Er billedet stadig lidt stort eller måske lidt for lille, så vælg edit/free transform og juster billedet ved at trække i hjørnerne:


TIP: Placer musen i et af hjørnerne på billedet, hold shift nede mens du trækker - det bevarer proportionerne i billedet, så pingvinen ikke bliver for bred i forhold til højden.

Når du er tilfreds med placeringen og størrelsen på pingvinen, skal der skrives noget tekst.
TEKST
Vælg dit tekstværktøj og klik på logoet.
Skriv klubbens navn; Logo FC (Ja der er en klub der hedder det)
Jeg har brugt skriften Nasalization (Download), for den er så dejlig nem at arbejde med og der er ikke æ ø eller å i dette logonavn.

Dobbeltklik på laget med teksten for at tilføje bevels og 1 pixel sort stroke (kun én pixel!!!)
Se på logoteksten mens du indstiller værdien "Soften". Man skal kunne ane bevels men teksten skal også kunne læses...


Når du er færdig klikker du på ok..
Med tekstværktøjet valgt klikker du på det buede T foroven, for nu skal teksten bues:

Vælg arc i feltet style.
I dialogboksen indstiller du buen på teksten til du er tilfreds:

Flyt teksten hvis den ikke står rigtigt, juster størrelsen hvis den ikke er rigtig.. (og husk det mellemrum jeg glemte i eksemplet)
Og så er du færdig.. og resultatet blev:

TIP: Tjek altid når du har gemt dit logo at skyggerne ikke blev skåret af. Gjorde de det går du tilbage og enten flytter skjoldet/pingvinen eller sætter værdien på Drop Shadow ned

__________________
psdcentralen.lefora.com
Page 1
1–4

Locked Topic


This topic has been locked by a moderator, you can no longer reply

Join Now!